Pressemeddelse af 9. december 1998.


Alle Skanderborg Skakklubs 4 hold har været i kamp i denne uge. Resultatet blev 2 sejre og 2 nederlag.

1. holdet der spiller i A rækken spillede ude mod topholdet fra Nordre Skakklub i Århus. Skanderborg havde afbud fra to af deres faste spillere. Resultaet blev et neder lag på 6½ - 1½. De eneste der kunne hente point hjem var Robert Rode, der vandt sit parti og Henning Møller, der spillede remis.

Så gik det bedre for andet holdet i B rækken. De mødte Mallings 1. hold og vandt 4½ - 3½. Det lå ellers ikke i kortene, at man skulle vinde. Forlods havde man måttet afgive to spillere til 1. holdet. Dernæst havde man afbud fra nogle af de faste spillere fra holdet og en time før afgang måtte en af spillerne melde afbud p.g.a sygdom. Bjarne Rasmussen, Jørgen Johansen, Genno Jensen og Erik Jørgensen vandt deres partier, men Erik Hansen spillede remis.

3. holdet er i C rækken og spillede også på udebane. Modstanderen var Skakklubben af 1968 fra Århus, som man tabte 3 - 2 til. Dette hold havde "kun 2 afbud". Men det blev reserverne der hentede pointene hjem. Mest bemærkelsværdigt var sejren til Mikael Christensen, fra Niels Ebbesen Skolen, Han havde sin debut for Skakklubben i holdskakturneringen og efter kun 42 minutters spil havde han vundet over sin modstander. Flot resultat. Den anden sejr blev vundet af Per Buttenschøn.

Holdet i D rækken havde som eneste af Skanderborgs hold hjemmebane. Holdet spillede mod Viby og vandt med 3 - 2. Vindere blev Ingvar Uldall-Jessen og knud Christensen, mens Daniel Pind og Jørgen Johansen spillede remis.

Nu går holdskakken på juleferie og starter op igen den 19.januar for A og B rækken.

Skakklubben afholder sin traditionsrige nytårshandicapturnering tirsdag den 5. januar kl. 19. Alle er velkomne og alle har lige store chancer, p.g.a. at de dygtige spillere får tildelt handicap.

Hans Buttenschøn.
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)