Pressemeddelse af 18. november 1998.


Resultater fra holdskakturneringen

Tre af Skanderborg Skakklubs 4 hold var i ilden tirsdag aften. Det blev til tre sejre!!

Bedst gik det 3. holdet der vandt 4 - 1 over Skødstrups 3. hold. Pointene blev hentet hjem ved sejre til Asger C. Andersen, Lars Meldgård og Hans Buttenschøn, mens Børge Lodal og Milomir Abazovic spillede remis.

1. holdet spillede mod Åyhøjs 1. hold. Sejren blev på 5½ - 2½. Leif Linnemann, Jesper Lykke, Erik Kjærgård, Asger J. Andersen og Robert Rode vandt alle deres partier, mens Henning Møller spillede remis.

Skanderborgs 2. hold spillede mod Brabrands 2. hold. Det blev til en kneben sejr på 4½ - 3½. Erik Jørgensen, Jens Kr. Vigen og Leif Møller Hansen vandt deres partier, mens Genno Jensen, Bjarne Rasmussen og Jørn Anderson spillede remis.

Skanderborgs 4. hold spiller senere på ugen.

Holdturneringen fortsætter i uge 50, hvor 1. holdet møder Nordre fra Århus, 2. holdet møder Malling, 3. holdet møder Sk.1968 fra Århus og 4. holdet møder Viby.

Hans Buttenschøn.
Tlf. privat: 86522335
Tlf. arbejde: 89381429