Skanderborg Skakklub har netop afsluttet vinterens klubturnering.
Vinder af turneringen og dermed klubmester blev ikke overraskende den kun 13. årige Davor Palo, Højvangen. Han gik ubesejret gennem turneringen og fik 5½ ud af 7 point. På 2. pladsen kom Henning Møller, Ry med 5 point, mens Michael Anderson, Viby opnåede 4 point på 3. pladsen
I basisgruppe 1 blev den ubestridte vinder Robert Rode, Skanderborg med 5½ point ud af 7 mulige. På 2. pladsen kom Morten Rasmussen, Højvangen med 5 point, mens Søren Westergård, Højvangen besatte 3. pladsen med 4 point.
I basisgruppe 2 blev førstepladsen delt mellem Knud Christensen og Hans Buttenschøn, begge Skanderborg, de opnåede 5 point ud af 7 mulige. På 3. pladsen kom Bjarne Bering Rasmussen, Højvangen med 4 point.
I basisgruppe 3 kunne man opnå 8 point. Det var der ingen der fik, men Axel Nielsen, Skanderborg opnåede 7 point og blev en suveræn vinder af gruppen. For Axel Nielsen var det første turnering i klubben, så det blev en utrolig flot start. På anden pladsen Jørgen Johansen, Højdedraget med 6 point, mens 3. pladsen blev delt mellem Valija Palo og Ingvar Uldall-Jessen, begge Højvangen, der begge opnåede 5 point.
I forbindelse med sæsonafslutningen kåres årets mester i lynskak. (Spillerne har max 5 minutter til at vinde partiet, den spiller der først overskrider den tid, har tabt partiet.) Vinder i A gruppen blev Davor Palo vinder, mens Robert Rode blev nummer 2. I B gruppen vandt Erik Jørgensen, Ustrup, mens Valija Palo blev nr. 2.
Der er nu pause i klubskakken indtil sidst i august. Men mange af klubbens spillere deltager i turneringer udenbys eller i private hyggeturneringer.
Skanderborg Skakklub vil være at finde i bybilledet i forbindelse med Kulturugen og Grundlovsfestlighederne, hvor det store udendørsskakbrædt i Byparken vil blive indviet efter flytningen.
Skakklubben vil onsdag den 4. august og de følgende 6 onsdage være arrangør
af turnering for skakspillere i Århus og Vejle amter.
Hans Buttenschøn.
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)