Skakklubben har nu afviklet kampen om klubmesterskabet.
I mesterklassen blev det dødt løb mellem Michael Anderson og
Henning Møller. Begge fik 5 point af 7 mulige og spiller nu omkamp
om mesterskabet. På 3. pladsen kom Kai Munk, stilling med 4½ point.
I basisgruppe 1 blev vinderen Davor Palo med 7 point af 9 mulige. Davor er
med sine forældre flygtet fra Jugoslavien og boer nu i Skanderborg.
Fra næste turnering spiller han i mesterklassen med Skanderborgs bedste
spillere. Nr. 2 i gruppen blev Robert Rode Pedersen, mens Bjarne Tornbjerg
blev nr. 3.
I basisgruppe 2 var Erik Jørgensen suveræn vinder med 7 point
af 8 mulige. På 2. pladsen var der trængsel. Både Knud
Christensen, Jens Kr. Vigen, Milomir Abazovic og Hans Buttenschøn
fik alle 5 point.
I basisgruppe 3 blev rekorden sat. Jørgen Johansen fik 9 point ud
af 9 mulige!! På 2. pladsen kom Thomas K. Laursen med 7½ point,
mens Børge Lodal blev nr. 3 med 6½ point.
Skakaktiviteterne er ikke store i sommermånederne, men allerede 6.
august starter en ny turnering. I mellemtiden er der mulighed for at møde
skakklubben på Vester Mølle d. 31/5-1/6. Yderligere forventes
klubturneringen at starte midt i september. Interesserede kan kontakte klubben.
Hans Buttenschøn.
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)