Pressemeddelse af 8. marts 2003.

Flot finale af Skanderborg skoleskak!

 

Skanderborg skoleskak deltog med 20 elever i sæsonens sidste grandprix skoleskakstævne, der havde samlet 110 elever fra hele Århus amt. Og ikke mindre end 12 elever hjemførte pokaler til Skanderborg.

 

Pigeklassen blev vundet af Asta Nyyssönen med Susie Paramasivam på 2. pladsen. En utrolig flot præstation af de to piger.

 

I klassen for de yngste elever gjorde Oskar Lund rent bord og vandt 8 sejre ud af 8 mulige. Noget der sker meget sjældent. Det gav selvsagt en førsteplads. Lillebror Anton kom ind på en 10. plads og fik også pokal. Lige uden for pokalrækken kom Karim Vedelkvist og Arvin Sørensen.

 

I D gruppen tog Skanderborg halvdelen af pokalerne! Alexander Daasbjerg fik en for en 3. plads, Mads Andersen for en 6. plads, Alexander Hersom From for en 8. plads, Benjamin Christensen for en 9. plads og Mads Nielsen for en 10. plads. Lige efter pokalvinderne kom Niels Sonich Poulsen og Mathias Als Jørrgensen.

 

Før sidste runde førte Pascar Paramasivam C. gruppen, men snublede i sidste parti og måtte ”nøjes” med pokalen for 3. pladsen. Nichlaes Harder fik pokal for 5. plads i samme gruppe. I denne gruppe var der meget hård konkurrence, for Thomas Nyyssönen, Morten Grønkjær, Rupan Paramasivam og Jonas Høeg Rosenbeck kunne med sejre i de sidste to runder også have blandet sig i pokal kampen.

 

Endelig blev Kristian Nymann Jakobsen nr. 2 i B gruppen. En utrolig flot præstation, når han aldersmæssigt hører hjemme i D gruppen.

 

Ud over ovenstående pokaler, var der også to pokaler til eleverne for deltagelse i holdskakmesterskaberne midt i februar. Skanderborgs 2. hold der bestod af Nichlaes Harder, Morten Grønkjær, Benjamin Christensen, Niels Sonich Poulsen og Benjamin Andersen vandt 3. div. Mens Skanderborg 4. hold blev nr. 3. Holdet bestod af Oskar lund, Mads Nielsen, Anton Lund og Anders Lenz Dyhr.

 

Næste lørdag spilles om Århus mesterskabet i lynskak, ligesom der uddeles pokaler til de elever, der har klaret sig bedst i alle 8 grandprix turneringer.

 

Hans Buttenschøn
(tlf. privat: 8652 2335)

(tlf. arbejde: 7643 4496)