Pressemeddelse af 2. marts 2002.

Skakklubben sat mat.

 

6. runde af årets holdturnering blev en bedrøvelig affære set med Skanderborg briller. 4 hold i kamp og 4 nederlag!

 

Størst spænding var der om 1. holdets kamp, der før runden førte med et halvt point foran Aabyhøj Skakklub. Netop disse to hold skulle mødes i 6. runde og her klarede Aabyhøj sig bedst, idet de vandt 5 – 3 over Skanderborg. For Skanderborg vandt Colin Watson, mens Henning Møller, Kai Munk, Jesper Lykke og Erik Kjærgaard spillede remis.

 

2. holdet var på besøg hos Skakklubben af 1968 fra Aarhus. Her blev nederlaget på 6 – 2. Skanderborg fik en enlig sejr ved Asger J. Andersen, mens Peter Wheadon og Hans Buttenschøn spillede remis.

 

Helt galt gik det for 3. hold, der i kampen mod Hørning kun fik et halvt point, ved en remis til Jens Kr. Vigen.

 

4. holdet var dem som var tættest på en sejr, idet de kun tabte 3 – 2 til Viby. Her sejrede Børge Lodahl, mens Peer Jespersen og Anders Haarup spillede remis.

 

Sidste runde i holdturneringen spilles i uge 12

 

Hans Buttenschøn
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)