Nye medlemmer dominerede!!!
Hvert år siden 1924 har Skanderborg Skakklub ved jule og nytårstid afholdt Nytårs-handicap-cup-lyn-turnering. (Turneringens
navn er dem fra 1924 ansvarlig for)
Et nyt årtusinde og nye generationer har ikke ændret på turneringen. Alle
kan møde alle og de stærke spillere har ikke nogen fordel af deres styrke. I
disse år afvikles turneringen den første tirsdag i det nye år. Således også i
år 2002.
Hvor det
tidligere år har været ”de gamle medlemmer” der har domineret turneringen, så
var det nye medlemmer, der var totalt dominerende i år. Fem af 8
præmieplaceringer blev besat af nye ansigter. Årets vinder blev Poul
Garde, der netop er begyndt i klubben i efteråret, med Erik Hansen, Leif Møller
Hansen og Hans Rose på de følgende pladser. Hans Rose har spillet i klubben et
års tid. Det var vindergruppen.
I den såkaldte tabergruppe sejrede Anders Haarup med Niklas Jørgensen,
Jonathan Rasmussen og Kai Munk på de følgende pladser. Anders Haarup er netop
begyndt at spille i klubben, mens Niklas Jørgensen og Jonathan Rasmussen er
skoleskakspillere.
Fra midt i januar gælder det bymesterskabet. De der har lyst til at være
med, kan møde op. Der spilles over 7 tirsdage.
Hans Buttenschøn
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)