Pressemeddelelse
Der er efterhånden
positive overraskelser hver gang Skanderborg Skoleskak deltager i turneringer.
I en stor turnering
i Mårslet med knap 100 deltagere blev det de yngste deltagere fra Skanderborg,
der skabte overraskelsen.
I aldersgruppen med
fødselsår 1993 og senere opnåede Alexander Hersom From en flot 9. plads og fik
en pokal med hjem for sin præstation. Med samme pointtal og lige efter på 10.
pladsen kom Alexander Daasbjerg. For begge spillere gælder, at de først er
startet med skoleskak for et par måneder siden,og at det var deres første
turnering.
Også i den lidt
ældre aldersgruppe, nemlig dem der er født i 1991 og 1992 var der flotte
præstationer. Igen var det Kristian Nymann Jacobsen, der var bedst med 4 point.
Det samme som de der fik pokaler. Lige efter ham fulgte en debutant ved
skoleskakstævner Nichlaes Harder med 3 point. I samme gruppe fulgte lige efter
Angelika Christiansen, Rupan Paramasivam og Niels Sonich Poulsen.
I aldersgruppen født
1989 og 90 deltog Pascar Paramasivam. Han sluttede midt i feltet. Niklas
Jørgensen blev bedste i B gruppen (født 1987-88) efterfulgt af Jonathan
Rasmussen. Mathias Skipper Andersen var ene mand fra Skanderborg i A gruppen,
hvor han sluttede midt i feltet.
I næste weekend gælder det udtagelsesstævnet til Danmarksmesterskaberne.
Hans Buttenschøn
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)