Lukket
p.g.a. succes!!!
Skanderborg Skakklub har måttet lide den
tort, at få sin hjemmeside lukket p.g.a. for stor succes!!! Klubben
har ved valget af udbyder af Hjemmesider, ikke været opmærksom på,
at der er en begrænsning på, hvor mange besøg man må have på en måned.
Årsagen til et overvældende stort antal besøg er, at klubben i disse uger afvikler en stor skakturnering. Turneringen er med 78 deltagere en af de største i Danmark i år. Styrkemæssigt er det så vidt det erfares, den stærkeste turnering i Danmark i år, hvor der udelukkede er Danske spillere.
Interessen
for turneringen er derfor ikke begrænset til deltagerkredsen alene, men
følges af skakinteresserede fra hele landet. Ja - udenlandske besøg er der
også!!.
Nu er vi heldigvis kommet i en ny måned og klubben har fået en ny besøgskvote!!
To runder før afslutning er det ganske umuligt at spå om vinderne i de 9
klasser deltagerne er opdelt i.
I øverste gruppe spillede Davor Palo i 5. runde remis
mod den internationale mester og landsholdsspiller Jens Ove Friis Nielsen. Et
flot resultat. Fra samme runde kan nævnes, at Kai Munk, Stilling vandt sit
parti efter et af de flotteste partier i turneringen.
Med 20 deltagere fra Skanderborg Skakklub er der naturligvis skarp
konkurrence om bedste Skanderborg præstation. I øjeblikket fører
Peter Weadon skarpt fulgt af Asger J. Andersen.
Lokalt er skoleskak startet op igen efter ferien. Der spilles hver mandag kl.
16 på Morten Børup skolen. Nye elever kan blot møde op ved hovedindgangen. De
voksne er også begyndt. Her spilles der hver tirsdag kl. 19 i Sundhedscentret også
her kan man blot møde op, når man har lyst.
Hans Buttenschøn.
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)