Rekorder i
skakklubben!
Skanderborg
Skakklub sætter flere rekorder i disse dage.
En stor
skakturnering, der afvikles de kommende syv onsdage, har fået så mange tilmeldinger,
at en gammel rekord i deltagerantal fra først i halvfemserne bliver slået. På
nuværende tidspunkt har 74 meldt sig som deltagere og der forventes yderligere
tilmeldinger de kommende dage.
Rekorderne
fortsætter, idet den stærkeste gruppe er den stærkeste i Skanderborg nogensinde.
Gruppen har deltagelse af tre internationale mestre og en landsholdsspiller. Det
stærke felt er udtryk for, at de stærkeste spillere fra landsdelens skakklubber
deltager.
Iøvrigt er her også
en rekord, idet ikke mindre end 18 skakklubber har deltagere i turneringen.
Også de lidt
mindre skrappe skakspillere er godt repræsenteret, især bemærkes en del lovende
ungdomsspillere fra klubberne.
Den sidste
rekord blev sat onsdag den 26. juli, hvor Skanderborg Skakklubs hjemmeside
havde rekordbesøg.
Skak er nok den
sport, der har udnyttet internettet mest. I denne turnering har skakspillere
med adgang til internettet kunne følge tilmeldingerne dagligt og
det har været
noget af et hit. Tilmeldingerne har også kunnet ske via internet og ca.
halvdelen af alle tilmeldinger er kommet denne vej. Interesserede kan kikke ind
på Skanderborg Skakklubs hjemmeside via: www.skanderborgskakklub.dk.
Publikum, der
ønsker at overvære skakturneringen, er velkommen. Der spilles de kommende syv
onsdage fra kl. 19 i Skanderborg Sundhedscenter.
Hans Buttenschøn.
(tlf.:Privat 8652 2335, Arbejde 8938 1429)