Flotte resultater af skoleskakelever.
Lørdag deltog 8 elever fra Morten Børup skolen´s og Niels Ebbesen skolens skoleskak i et stort skakstævne i Hornslet. For 6 af eleverne var det første gang de deltog i et stævne.
Bedst gik det for Jens Mølgaard, fra MB skolen, der opnåede 3,5 point i sin gruppe. I samme gruppe fulgte lige efter Niklas Jørgensen, Bjarke Bloustrød og Mikkel Holm, alle MB skolen.
I ældste gruppe, som tæller nogle af de bedste elever i amtet, blev Andreas Abildlund MB skolen bedst af Skanderborg eleverne med Brian D. Jensen NE skolen lige efter.
I yngste gruppe blev Mark Edvart NE skolen bedst med Kathrine Sørensen MB skolen lige efter.
Flotte resultater, når det erindres om, at det er første gang flere af dem deltager i et skakstævne.